SFS: Samarbejdsaften med temaet “Sønderjyder i 1. verdenskrig”

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer onsdag den 5. februar 2025 til Samarbejdsaften med temaet ”Sønderjyder i 1. verdenskrig”.

Vi mødes og hjælper efter bedste evne hinanden med at finde oplysninger om sønderjyder, der var indkaldt til tysk krigstjeneste. Bemærk, at der ikke er planlagt oplæg eller lignende til mødet.

Husk at medbringe oplysninger som navn(e), fødselsdato og fødested mm. for den/de sønderjyder du søger efter. Hent evt. personskemaet på siden https://denstorekrig1914-1918.dk/indsend-oplysninger-om-krigsdeltager/ på forhånd.

Gratis entré for alle interesserede.

Tid og sted: Onsdag den 5. februar 2025, kl. 19.00 til ca. 21.00, Lokale Mp1.1, Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Vær opmærksom på, at Multikulturhuset på hverdage overgår til selvbetjening fra kl. 17 og man derfor skal være oprettet som bruger for at kunne komme ind. Det betyder, at man (nogle dage) skal scanne sundhedskortet og indtaste sin bibliotekskode for at åbne døren.

Parkering:
Der henvises til parkeringsanlægget på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik, hvor de første 2 timer er gratis) samt til de gratis p-pladser ved Kasernen og under Christian X´s bro.
Den lille p-plads overfor Multikulturhuset har kun få pladser og der er tidsbegrænset parkering.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *