SFS: Medlemsbrev og program 2015 via mail
Medlemsbrev med foreningens program for efteråret 2015:
Slægtshistorisk Forening Sønderjyllands medlemsbrev med program udsendes denne gang ikke som normalt med post sammen med ”Slægten”, men alene i digital form til de medlemmer, der har oplyst mailadresse.
Der er kun et begrænset antal medlemmer, der ikke har oplyst en mailadresse. Disse får medlemsbrevet tilsendt som brev.
Anledningen til, at medlemsbrevet denne gang udsendes pr. mail er, at Slægt & Data – DIS-Danmark og Sammenslutningen af slægtshistoriske Foreninger – SSF i slutningen af juni 2015 udsender et fælles blad med temaet: ”Biografier i 1800-tallet”.
For at begrænse omkostningerne til trykning og porto udsendes kun ét blad til hver abonnent – dvs. selvom man er medlem af Slægt & Data – DIS-Danmark og én eller flere slægtshistoriske forening, der er medlem af SSF, modtager man kun ét blad. Dette udsendes direkte fra trykkeriet.
Medlemsbreve mm. skal derfor udsendes separat fra de enkelte, lokale foreninger.
Bestyrelsen for Slægtshistorisk Forening Sønderjylland har derfor valgt, at udsende medlemsbrevet som e-mail til hovedparten af medlemmerne for at spare portoudgiften.
Medlemsbrevet ligger også som pdf-fil på foreningens website. Åben medlemsbrevet her.
Medlemsbrevets side 2 handler om Slægtsforskertræffet, mens sidste side er en “husker” med kort omtale af foreningens arrangementer. Programmet lægges websidens kalender og som pdf-fil i løbet af nogle dage.