Genvej til 1. verdenskrig på Arkiv.dk

Den store krig 1914-1918 skriver om en ny funktion, der er udarbejdet i samarbejde med Arkiv.dk:

Nu kan du søge efter fotos og arkivalier fra Første Verdenskrig i samlinger over hele Danmark.

www.arkiv.dk er database for mere end 500 lokalhistoriske arkiver over hele Danmark og indeholder mere end to millioner fotos og dokumenter.

www.arkiv.dk har venligst udarbejdet en søgefunktion til www.denstorekrig1914-1918.dk, så man kan søge efter relevant materiale om Første Verdenskrig direkte fra vores hjemmeside.

Mange tak for det!

Du kan klikke dig ind på søgesiden her

Hvis du bare klikker på søgeknappen uden at tilføje yderligere i søgefeltet, får du adgang til mere end 2.000 fotos og arkivalier om Første Verdenskrig. Du kan også tilføje et personnavn eller et stednavn for at destillere din søgning, f.eks. “Tinglev”. Så kommer alle relevante fotos og arkivalier for “verdenskrig” og “Tinglev” og “1914-1919” frem.

www.arkiv.dk rummer arkivmateriale fra alle de arkiver, der benytter sig af registreringssystemet ARKIBAS.

Museum Sønderjyllands billeddatabase er desværre ikke registreret i arkiv.dk. Men du kan se museets fotosamling i databasen “Cumulus”. der kan tilgås fra samme side.

Der bliver løbende registreret og scannet nye fotos og arkivalier, så begge databaser er under løbende udbygning. Så kig ind en gang i mellem og se, om der skulle være kommet nyt!