Rigsarkivet: Ændring i åbningstid & adgang fremover
Rigsarkivet har den 27. januar udsendt følgende meddelelse ang. forkortet åbningstid på nogle af Rigsarkivet læsesale i februar, samt at man snart skal huske at medbringe legitimation når man ønsker at besøge Rigsarkivets læsesale.Fremover skal man – ligesom hos læger og tandlæger mm. – scanne sit sygesikringskort i stedet for skrive sig ind i besøgsprotokollen.
Læs Rigsarkivets meddelelse herunder:
Lidt kortere åbningstid to dage i februar.
Pga. personalemøder er der ændringer i åbningstiderne på læsesalene i København, Viborg og Aabenraa den 4. og 5. februar.
Torsdag d. 4. februar 2016
- København – Læsesalen åbner først kl. 10.00
Fredag d. 5. februar 2016
- Viborg – Læsesalen åbner først kl. 10.30
- Aabenraa – Læsesalen lukker kl. 11.00
Møderne påvirker ikke åbningstiden på læsesalen i Odense.
Sikker identifikation af de besøgende på Rigsarkivets læsesale
Inden længe skal du scanne dit sundhedskort, i stedet for at skrive dig ind i læsesalens besøgsprotokol.
I løbet af foråret tager vi systemet Sikker ID i brug på Rigsarkivets læsesale. Systemet skal hjælpe os med en sikker identifikation af de besøgende og dermed øge sikkerheden på læsesalene.
Når systemet er taget i brug, skal du ikke længere skriver du dig ind i en besøgsprotokol, men i stedet scanne dit sundhedskort.
Den første gang besøger læsesalen, efter at vi har taget systemet i brug, skal du oprettes i systemet. Det kræver at du fremviser billede-ID, fx pas eller kørekort. Og du skal regne med, at det lige tager nogle minutter.
Besøgende der ikke har et sundhedskort, skal vise billede-ID ved hvert besøg.