SFS deltager i Husflidsmesse på Broagerhus
I weekenden den 22. og 23. september 2018 afholder Sundeved Husflid sin store Efterårsudstilling, der i år afholdes i Broagerhus. Broagerhus er et nyt borgerhus, hvor også Broagerlands Lokalarkiv har til huse.
Ca. 35 udstillere viser et bredt udsnit af kunsthåndværk, design og hobby.
Udstillerne vil være fordelt i hele huset og på en del af standene vil der være ’prøv-selv-aktiviteter’, hvor det er muligt at få indblik i en potentiel ny hobby.
Der vil desuden være mulighed for at købe kaffe/te og kage i cafeteriet.
Mød for eksempel:
- Broagerlands Lokalarkiv har åbent i hele udstillingsperioden. Kom ind og få en snak om lokalhistorien.
- I gården man man finde Kaj og Åge Jessen fra Skelde, som viser og demonstrerer deres modeller af traktorer, biler og maskiner.
- Slægtshistorisk Forening Sønderjylland.
Tid og sted: Thomas Jensens Plads 3, 6310 Broager, kl. 10-16 begge dage.
Entré er 30 kroner – børn under 14 år gratis adgang.