SFS: Foredrag om “Kolonisterne i Gl. Tønder amt”

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer onsdag den 18. november 2020 til foredraget

Kolonisterne i Gl. Tønder amt

ved Ruth Christensen, Rens.

Ruth Christensen beskriver emnet således: ”Med løfte fra den danske konge om, at de ville få skattefrihed, en gård med besætning og redskaber, brød ca. 4000 personer i årene omkring 1760 op fra Sydtyskland for til fods at vandre mod Danmark.
De vidste ikke, at ingenting stod klart til dem, og at de i virkeligheden skulle forvandle gold, uopdyrket hed- og mosejord i Midtjylland og Hertugdømmet Slesvig til frugtbar landbrugsjord. En næsten umulig opgave, skulle det vise sig.
Mange gav op undervejs, mens andre blev. Deres efterkommere kan i dag være stolte af deres indsats
.”

“Kolonisterne i Gl. Tønder amt”, 2020.

Ruth Christensen har i september 2020 været med til at udgive bogen ”Kolonisterne – Kartoffeltyskerne i Gl. Tønder Amt”, der er den første dansksprogede bog om Frederik den 5.’s koloniseringsprojekt i det slesvigske område. Læs en bogomtale på HistorieOnline.
Bogen er på 200 sider og det vil være muligt at købe bogen ved foredraget. Pris: 200 kr.

Praktiske oplysninger:
Der vil ikke være mulighed for at benytte borde ved mødet, men udelukkende stolerækker med afstand imellem.

Tid og sted: Kl. 19.00-ca. 21.00, Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Entré: Alle er velkomne til foredraget. 30 kr. for gæster (dvs. ikke-medlemmer af SFS).

Parkering: Den lille p-plads overfor Multikulturhuset har kun meget få pladser og tidsbegrænset parkering.
Der henvises derfor til parkeringsanlægget P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik) eller til p-pladser under broen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Aftenklokken (originaltitel L’Angélus) ved Jean-François Millet (1814-1875).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *