SFS: Kontingent, Medlemsbrev og program 2022

Til medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland.

Så er et nyt år begyndt og det er tid til at se fremad på et år med spændende foredrag og gode arrangementer med relation til slægtsforskning.

Årets første (og forhåbentlig sidste) aflysning i foråret 2022 er allerede aktuel. Bestyrelsen havde planlagt et møde med 2 spændende foredrag lørdag den 15. januar 2022, men har på baggrund af de nuværende smittetal valgt at flytte foredragene til efteråret 2022.

I løbet af næste uge vil der blive udsendt en mail med et Medlemsbrev og foreningens program for foråret 2022. Kontingentet er også omtalt i Medlemsbrevet, men der er i den forløbne uge udsendt en mail til medlemmerne ang. kontingentet. Bemærk at sidste frist for rettidig indbetaling af kontingent for 2022 er 1. februar 2022.

Har du ikke modtaget disse 2 mails senest den 20. januar 2022 – så kontakt da venligst næstformand Eddie Troelsgaard Nielsen, der pt. varetager udsendelse af mails til medlemmerne.

Programmet vil i løbet af ca. 1 uge være tilgængeligt som pdf-fil og i kalenderen på hjemmeside.

Med venlig hilsen
Hanne Christensen
Sekretær og webmaster

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *