SSF: Slægten er på vej ud til medlemmerne
Bestyrelsen for Slægtshistorisk Forening Sønderjylland mødes sidst i denne uge for at pakke foreningens medlemsbrev og “Slægten“, der udgives af Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (= SSF).
Kuverten med “Slægten” og medlemsbrevet skulle gerne være medlemmerne i hænde i løbet af 1-2 uger. Vær opmærksom på, at det kan være forsinket, da bestyrelse og hjælpere udbringer mange af brevene personligt for at spare på portoen.
Har du ikke modtaget Slægten senest 1. august 2016, så kontakt kassereren.
Slægtshistorisk Forening Sønderjyllands efterårsprogram vil i løbet af denne uge blive lagt på websitet – både som pdf-fil på forsiden af www.shfs.dk og i kalenderen.
Bestyrelsen håber, at medlemmerne vil tage godt imod efterårets program, der bl.a. indeholder nogle nye initiativer.